Min Historie – Det bliver bare bedre og bedre!

Jeg har aldrig været i tvivl om, at MINDstrain metoden og den meta kognitive tilgang til håndtering af tanker og tankestrukturer, kan og vil gøre en gigantisk forskel, for mennesker der “bøvler” med stress, angst og depression.

Jeg er fantastisk priviligeret i forhold til at få lov til at opleve og bidrage til, at mennesker får styr på netop håndtering af egne tanker og tanker om tanker og følelser. 

Herunder endnu en vidunderlig fortælling fra et menneske jeg har haft i et MINDstrain forløb over 5 uger. Historien er anonymiseret både i forhold til navne, firmaer og adresser – og jeg ved præcis, hvem der er hovedrolle indehaver i historien. 😉

Hej Claus,

Her er min historie om mødet med dig og MINDstrain.

Vi starter ved “begyndelsen”, og det er faktisk 4 år siden her den 1. januar. Der startede jeg i FIRMA X, i et job der umiddelbart var et job jeg gerne ville beholde i mange år og udgangspunktet var at det var mit sidste jobskifte Jeg havde lyst til at arbejde i en stor organisation igen. Lige da jeg startede havde FIRMA Y købt FIRMA X, og planen var at det skulle være 2-brand strategi, så FIRMA X skulle fortsætte. Det startede også sådan, men hen ad vejen var der flere “ting” som vi i FIRMA X blev “påduttet” – dvs. ændringer der forringede. Nå, men det er da til at leve med. Men så i løbet af 2017 blev det meldt ud, at man ville ændre strategi, og vi nu skulle være én enhed. I December 2017 kom der en melding fra ledelsen , og denne havde stor indflydelse på det team jeg var i. Vi ville få ny chef, han sidder i BY Z. Samtidig fik vi at vide at FIRMAETS proces skulle optimeres og at man ville undersøge hvilken platform man ville fortsætte med.

 En lille bonusinfo  : Vi i FIRMA X har jo ikke lavet andet de sidste mange år, så vores system var mindst 10 år forud ift FIRMA Y’s.

 Men nu er vi ved den fase der virkelig har sat spor.

FIRMA Y bruger SYSTEM A og vi brugte SYSTEM B. Vores løsning havde alt, SYSTEM A havde “intet”. Vi forsøgte på alle mulige måder at overbevise ledelsen til at fortsætte med vores løsning – den vil kunne dække alle behov der er.

MEN, vi blev ikke taget alvorligt. Vi fik lov til at vise hvad vi kunne, men fik aldrig noget respons. Bare at man ville finde en løsning inden sommeren 2018. Tiden gik og vi prøvede og prøvede – stadig fuldstændig uden held. Enkelte meldinger blev tolket som om SYSTEM A skulle fortsætte, og så kom der en melding kort efter der pegede i en anden retning.

Dette bevirker jo, at der i teamet blev snakket mere og mere om, hvor håbløs vores situation er. Alle er frustreret, men vi får dog en afklaring inden sommer. Men, den dato bliver så flyttet til august 2018. I mellemtiden havde vores nye chef (fra december 2017) smidt håndklædet i ringen, og jeg fik en ny ny-chef. Hun bliver min redning . Jeg har mange 1-1 samtaler med hende og fortæller om min utilfredshed, både med afgørelsen bliver udskudt, men også at vi intet har at lave ( udover små forvaltningsopgaver ) Teamet benytter enhver lejlighed til at diskutere vores situation, og vi kan ikke forstå hvorfor vi ingen løsning får. Nå, men der er sommerferie og jeg aftaler med min chef at vi nu afventer 20. august – det er den dato der er sat af ledelsen, for udmelding af “den nye boligproces”.

Men igen, datoen overskrides og vi er overhoved ikke blevet klogere. Jeg går til min chef og siger at jeg ikke kan holde ud at gå rundt og blive ved med at diskutere og tænke på de samme ting hele tide, samtidig med vi intet har at lave – så dagen er ulidelig lang. Jeg glæder mig overhoved ikke til at tage på arbejdet, og på vej på arbejdet tænker jeg kun på hvornår jeg kan tage hjem igen. Jeg har aldrig haft det på den måde i hele mit arbejdsliv ( altså over en længere periode ). Jeg tror at hvis det havde fortsat uændret, ville jeg på nuværende tidspunkt være sygemeldt, for det jeg tog alle de “syge” ting fra arbejdet med hjem. Så det var de samme tanker, både på arbejdet og hjemme.

Jeg tror det var på et tidspunkt i starten af september at hun foreslår at jeg starter på et nyt forløb som HR vil afprøve i pilot. Det er ikke et “stress” men et forløb hvor man kan tage “det” i opløbet. Jeg takkede ja, og jeg fik en aftale med dig (Claus ).

Jeg havde ingen anelse om hvad det ville indeholde, og heller ikke om hvilken indflydelse det ville få på mig.

Vi har vores første møde, og du fik umiddelbart min tillid. Det var nok din måde at være på – ligefrem, engageret og professionel.

Du gennemgik “tørretumbleren” og dit whiteboard var fyldt til kanten med tegninger og tekst. Jeg tog et billede af den og har stadig det på min telefon. Teknikken med at du stillede spørgsmål, og kunne på tavlen forklare “hvor jeg var” (tanker om fremtiden / stress), og at hvilken indflydelse det kunne have på mig fysisk. Alle mine svar på dine spørgsmål passede ind på tavlen, og når jeg tænker på det – havde det en stor indflydelse på, min “accept” af dig og MINDstrain.

Jeg fik “lektier” for, og jeg følte mig opløftet da jeg gik hjem efter første møde. Ikke fordi alt var løst, men jeg havde mødt én der forstod hvor jeg var, og hvad der “plagede” mig. Og muligheden for at du kunne hjælpe mig, kunne jeg godt se.

Opgaven med “lænestolen” var godt nok svær i starten. Det med at byde tanker velkomne, men bede dem om at sætte sig i stolen – vente på jeg var klar til dem … ja, det var sgu underligt.

I den periode forløbet stod på, var der også tiltag på jobbet der satte tanker i gang. Jeg havde bedt om at blive flyttet til en anden afdeling, og det var noget min chef kæmpede hårdt for. Det var en beslutning der skulle tages højere oppe i hierarkiet. Det var en beslutning der blev ved med at trække ud. Fik at vide at de ville bestemme sig i næste uge, og da ugen var gået kontaktede jeg chefen, og hun kunne desværre fortælle at der nok ville gå endnu en uge… og sådan fortsatte det.

Mit forløb hos dig fortsatte dog som planlagt, og jeg glædede mit til vores møder. Til at høre mere om hvordan jeg kunne takle min situation.

Som sagt til dig tidligere, så er det små sætninger der sætter sig. Din mail med “det er heldigvis kun svært, ikke umuligt” er noget jeg vil huske altid, lige som problemer/vilkår.

Du lærte mig at håndtere tankerne, dels at “parkere” dem til et tidspunkt der passede mig ( oftest på mine ture med Oskar ) og dels at indse om tanken var et “problem” eller “vilkår”. Dette bevirkede at jeg på arbejdet blev i stand til at slippe de tanker vedr situationen, og indimellem tog jeg mig selv i at sidde og observere samtaler i teamet, hvor jeg tænkte “lad det nu ligge, det er et vilkår”. Jeg fik oplevelsen af at jeg fik overskud og kontrol over situationen igen. Jeg kunne sortere i mine tanker, og ikke lade dem styre. Og i mit tilfælde med situation/muligheder/handlinger, gør mig opmærksom på at hvis tanken ikke kommer gennem alle “trin”, vil den fortsætte med at vende tilbage.

På en måde var det lidt vemodigt at forløbet “stoppede”, for jeg nød vores samtaler – men som vi også var enig om, så kan tanker ikke bare “dyrkes” – eller hvordan man nu kan forklare det, med andre ord – hvis tankerne ikke kører “tørretumbler”, ja du ved hvad jeg mener.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg kommer i en lignende situation hvor der er risiko for at tankerne tager over, så vil jeg være i stand til at se på dit “whiteboard” og selv kunne kontrollere situationen. Jeg føler at jeg har  en helt anden indgang til det, og at jeg kan håndtere det. Mødet med dig og metode har gjort en kæmpe forskel. Jeg føler at jeg kan håndtere lignende  situationer fremover, det kan være arbejdsmæssigt eller privat.

Jeg skal komme med min vurdering af forløbet til vores HR afdeling, og jeg kan på det kraftigste anbefale at sende alle igennem dette forløb – jeg håber du får travlt.

Afrundingen på min job situation. Jeg fik igen ny chef (4. på 4 år), og min “gamle” chef satte hende ind i min situation. Det første møde med den nye, deltog den gamle også i. Her blev det aftalt at jeg skiftede afdeling, og det blev gennemført efterfølgende uge – det har virkelig været det jeg har ventet på. Nu er jeg glad igen på mit job.

Dine “sidste” ord har også sat sig fast, det med at du ikke er længere væk end telefonen… håber ikke det bliver nødvendigt, men det er som at sidde med en livline ved spørgsmålet til 1.000.000 kr.

Tak for denne gang, det har været en stor oplevelse for mig – og hvis der er yderligere du ønsker belyst, så kan du bare skrive 

Med venlig hilsen

X