Vælg en side

Min historie – om at være på den anden side af stress!

af | 4. apr 2018 | Artikler

Lige her på tærsklen til foråret, er det med kæmpe stor glæde, ydmyghed og stolthed, at jeg kan bringe endnu en rigtig og helt original fortælling. En historie fra et menneske, som har været ramt, flere gange og med lange sygemeldinger til følge. Ramt af stress i den negative og begrænsende version.

Et menneske, som har lært, at de tanker der skaber stress kan håndteres. Og som samtidig har lært, at det at håndtere sine egne tanker, og tanker om tanker, måske er den vigtigste del af at være et menneske i balance.

Fortællingen gengives herunder i den ordlyd som den originalt er forfattet i. Billedet af “foråret” er mit ansvar.

MINDStrain – mit møde

Da jeg blev ringet op af min teamleder, som spurgte, om jeg var interesseret i at tale med en stresscoach, da hun godt kunne mærke, hvor det bar hen af med mig, var jeg på det niveau, at alt var værd at prøve!!!!

Jeg havde allerede bestilt tid hos min læge og overvejede meget, om jeg skulle sygemelde mig. Jeg kunne ikke mere, jeg var ked af det, følte mig træt, jeg var slidt.

Allerede efter et par dage, mødte jeg Claus første gang, og efter første møde kunne jeg mærke, at jeg ikke skulle give op og sygemelde mig, men tværtimod arbejde med mig selv og mine tanker, og lade være med at påtage mig opgaver/tanker, som ikke var ”mit bord” samt at det var ok, at sige nej, som var et af mine store problemer.

Jeg fik lektier for som indebar, at jeg skulle byde mine tanker velkommen og placere dem i en lænestol i stedet for at lukke dem inde. Dette skulle jeg gøre 2 gange dagligt i 3 min. I starten faldt jeg i søvn, men som Claus sagde; ”måske var det det jeg havde brug for, total afslapning”, og han havde fuldstændig ret, jeg var totalt anspændt og træt, træt, træt.

For mig var det en stor tryghed, at jeg kunne sende en sms til Claus og han svarede mig hurtigt, uanset om det var aften eller weekend, det gjorde at jeg ikke følte mig alene og havde en som jeg kunne spare med som guidede og vejledte mig.

Jeg havde i alt 4 møder og så følte jeg mig klar til at ”stå på egne ben” igen. Meget stærkere end tidligere. Jeg havde lært, hvilke tanker man skal have fokus på og hvilke tanker man skal lade ”flyve”, og at man ikke skal bekymre sig over ting, som man af en eller anden grund ikke kan gøre noget ved.

Efter hvert møde var jeg helt høj og følte mig mere og mere sikker på mig selv, som tiden gik.

Havde jeg ikke mødt MINDStrain/Claus på det tidspunkt, så havde det endt med en sygemelding, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det var en tanke, som jeg havde haft i flere måneder før første møde.

I dag er jeg meget stærkere, jeg er blevet bedre til at sige fra og lade være med at påtage mig bekymringer, som ikke vedrører mig.

Tak Claus for din store hjælp, du er ofte i mine tanker, og jeg bruger dagligt at tænke ”hvad ville Claus sige/gøre her”. Jeg arbejder i dag med de redskaber, som jeg er fået, og det hjælper mig rigtig meget. 

Afslutning

Så næsten uanset hvad årsagen måtte være, hvis du “bøvler” med noget du synes godt kunne være markant bedre, så tøv ikke med at kontakte mig. Alle kan lære at håndtere egne tanker. Både de der inviterer til grublerier om fortiden eller bekymringer om fremtiden. Samt alle de andre tanker, der måske “driller” mere end du har lyst til. God dag. 😉

Claus

Share This