Solstråler og det at kunne se og nyde lyset igen

Hvem skulle tro at den 19. marts 2019 også skulle indeholde netop det?

Solen skinner efter en lang periode med regn og rusk. Jeg bekender mig til reglen om at der ikke findes dårligt vejr – men alene forkert påklædning. Og – det altså bare så meget dejligere når solen skinner. Solen og lyset og det at kunne se og nyde lyset igen, efter lang tids mørke og udsigtsløse scenarier er også omdrejningspunktet for et menneske jeg har være så heldig at få lov til at møde. Det er der kommet en lille historie ud af. Den er anonym – for så er den lettere at fortælle – og jeg ved præcis hvem der har genset lyset. 😉

Min Historie

Inden jeg mødte Claus, var stress et tema som fyldte meget i mit liv. Jeg havde haft stress nogle gange og havde det faktisk ca. én gang i året, hvor jeg var helt nede og skrabe bunden for derefter at bruge resten af året på at komme ovenpå igen. Jeg nåede altid lige at komme ovenpå, men så startede det på ny igen. Dette gav også flere sygemeldinger fra mit studie, og det var derfor på tide at prøve en anden tilgang, end jeg hidtil havde prøvet med ”almindelige” samtaler hos psykologer. Min mand kendte til Claus og fortalte om, hvordan stressramte mennesker på forholdsvis kort tid kom godt videre. Helt ærligt syntes jeg, at det lød lidt for godt til at være sandt – men det kunne jo ikke skade at prøve 😊

Hos Claus fik jeg helt andre redskaber til at håndtere mine bekymrende tanker. Jeg skulle lære – blandt andet gennem lænestolsøvelsen – at JEG har kontrollen over mine tanker og ikke som hidtil, hvor mine tanker havde kontrollen over mig.

Jeg føler en stor forskel fra at have talt med psykologer og til at have gået i et forløb hos Claus. Hos psykologer har det primært handlet om at tale om de ting som fylder her og nu, men hos Claus arbejdede vi med helt konkrete metoder til at skabe nye måder at tænke på og dermed handle på. Det har haft effekt på forholdsvis kort tid, på trods af at det ofte vil tage tid at integrere nye metoder ind i den samme hverdag. Selv om det mere handlede om nye måder at gøre tingene på, var Claus rigtig god til at give plads til, at jeg kunne få hverdags eksempler på og dermed få en bedre forståelse for, hvordan metode og hverdag hang sammen.

Claus var virkelig god til at opmuntre mig, sige at jeg gjorde det godt samt at lytte til mine mærkelige eksempler på, hvordan jeg synes det hele hang sammen.   

Én af de vigtigste ting jeg tager med mig fra Claus, er den viden om, at stress i dens oprindelige form faktisk ikke er farligt for mig, men den hjælper mig med at præstere bedre i pressede situationer. Jeg har lært at ændre mine tankebaner, så jeg fremover kan hjælpe mig selv i forskellige stress situationer i livet. Nu er kunsten at blive ved med at gøre de gode ting som Claus har lært mig.

Jeg ved jo ikke hvad det giver dig at læse en historie som ovenfor. For mig er det livgivende og fyldt med energi – fuldstændig ligesom en solstråle.

God dag og pas på dig.

Claus